Hæklet æble

Materialer: 
Garn: 8/4 bomuldsgarn i farverne rød/grøn (æblets farve), brun til stilk og blomst, mørkegrøn til blad. 
Hæklenål: 2 mm
Fyldevat

Ordforklaring: 
Lm: luftmaske
Km: kantmaske
Fm: fastmaske
(Tal): angiver hvor mange masker der skal være på omgangen
x tal: Angiver hvor mange gange det skrevne skal gentages i alt på omgangen

Æble
Hækles enten med rødt eller grønt garn. 
Start med at lave 3 lm, som samles til en ring med en km.
(Her kan også laves en magisk ring)
1) 2 fm i hver lm (6)
2) 2 fm i hver fm (12)
3) “2 fm i næste fm, 1 fm”. “”Gentag i alt 6 gange (18)
4) 2 fm i næste fm, 2 fm x 6 (24)
5) 2 fm i næste fm, 3 fm x 6 (30)
6) 2 fm i næste fm, 4 fm x 6 (36)
7) 1 fm i hver fm (36)
8) 2 fm i næste fm, 5 fm x 6 (42)
9) 1 fm i hver fm (42)
10) 2 fm i næste fm, 6 fm x 6 (48)
11) 1 fm i hver fm (48)
12) 2 fm i samme fm, 7 fm x 6 (54)
13-14) 1 fm i hver fm (54)
15) 2 fm i næste fm, 8 fm x 6 (60)
16-17) 1 fm i hver fm (60)
Nu tages der ind.
18) 2 fm sammen, 8 fm x 6 (54)
19-20) 1 fm i hver fm (54)
21) 2 fm sammen, 7 fm x 6 (48)
22-23) 1 fm i hver fm (48)
24) 2 fm sammen, 6 fm x 6 (42)
25) 1 fm i hver fm (42)
26) 2 fm sammen, 5 fm x 6 (36)
27) 1 fm i hver fm (36)
28) 2 fm sammen, 4 fm x 6 (30)
29) 1 fm i hver fm (30)
30)2 fm sammen, 3 fm x 6 (24)
31) 2 fm sammen, 2 fm x6 (18)
Fyld med vat
32) 2 fm sammen, 1 fm x 6 (12)
33) 2 fm sammen x 6 (6)
Luk af. 

Stilk
Hækles i brunt garn.
Lav 10 lm – vend arbejdet og hækl tilbage af lm rækken. 
Spring første lm over og hækl 9 km.
Luk af, men lad enden være lang nok til at sy stilken fast på æblet, samt nå ud på den anden side hvor, hvor blomsten broderes/syes – se nedenstående billed.  

Blad
Hækles i mørkegrønt garn.
Hækl 11 lm – vend arbejdet og hækl tilbage af lm rækken.
Spring den første lm over, så der nu er 10 lm at arbejde på.
Hækl: 1 km, 1 fm, 1 hstg, 4 stg, 1 hstg, 1 fm, 3 fm i samme fm.

Vend arbejdet, så der nu hækles tilbage på den anden side af lm-rækken.

Den første fm vil være gemt under de 3 fm fra modsatte side, så den springes over og der er nu 10 fm at arbejde på.
Nu hækles: 1 fm, 1 hstg, 4 stg, 1 hstg, 1 fm, 2 km. 
Afslut, men lad enden være lang nok til at den bruges til at sy bladet fast på æblet ved siden af stilken. 

Share